Novelleanalyse - Irene Holm

Af Emily Sorhaindo

Resume af Irene Holm: 
Irene Holm ankommer til provinsbyen for at være danselærer. Hun lejer et lille værelse hos smeden og hans familie. Det eneste hun har taget med sig er hendes champagnekurv.
Hun underviser børnene i byen i dans, bevægelse og holdning. Hun er en lille forsigtig pige, der ikke siger meget, når hun er sammen med andre mennesker. Når hun er alene på sit værelse, træner hun og øver forskellige dansetrin og drømmer sig tilbage til tiden på danseskolen. Da det bliver forår skal der afholdes afdansningsbal og Frk. Holm liver helt op til dette arrangement. Der er en festlig stemning, og der bliver holdt en tale for Irene Holm. Det ender med, at folk vil have hende til at danse en afsluttende solodans, hvor Irene Holm til sidst falder og alle griner af hende. Hun er ulykkelig. Dagen efter pakker hun hendes champagnekurv og drager videre til den næste by for at starte forfra med at undervise elever i dans.

Personkarakteristik:
Irene holm er en gammel dame på 40 år, der før i tiden har danset på det kongelige teater. Hun bliver beskrevet som en meget fin og tyndslidt dame, som har gigt og har et ansigt som en lille pige. Hun drømmer om at arbejde på det kongelige teater igen, Det var lidt finere og mere prestigefyldt at arbejde på det kongelige teater end som lokal danselærer.

Miljø:
Hun er flyttet til en provinsby(Det er der historien foregår).

Tema:
Jeg ville sige at temaet var drømme.
Hun ville ønske at hun kunne komme tilbage til det kongelige teater igen. Det kan hun bare ikke fordi hun er blevet for gammel og har led sygdom.

Budskabet:
Selvom det af og til kan gå dårligt kan man altid på den ene eller anden måde starte forfra og få det godt igen.

Novelleanalyse – Irene Holm

Af Eva Erenbjerg

Titel: Irene Holm

Forfatter: Herman Bang

Årstal: 1890

Handling:

Irene Holm ankommer til provinsbyen, hvor hun vil være danselærer for at undervise børnene i dans, bevægelse og holdning. Hun har før danset på Det Kongelige Teater, og derfor fylder dans stadig meget i hendes liv. Hun har lejet et værelse hos smeden, hvor hun bor under opholdet i provinsbyen. Når hun er alene på værelset træner hun forskellige dansetrin og drømmer om hendes tid på Det Kongelige Teater.

Da det bliver forår, og sæsonen er slut, skal der afholdes et afdansningsbal. Der er en rigtig god stemning, og til slut vil folk gerne have Irene til at danse en solodans. Irene lever sig meget ind i dansen, men det ender med at hun falder, og alle begynder at grine af hende. Irene bliver rigtig ked af det, og dagen efter pakker hun sine ting, og drager videre til en anden by, for at starte forfra med at undervise i dans.

Personkarakteristik:
Irene Holm er en dame i 40’erene. Hun er lille og skrøbelig, og hun siger ikke så meget, når hun er sammen med andre. Hun har danset på Det Kongelige Teater som professionel balletdanser, hvilket hun savner rigtig meget. Da Irene Holm er blevet for gammel til at danse på Det Kongelige Teater, vælger hun selv at undervise børn i dans. Hun elsker stadig at danse, og når hun er alene øver hun tit på forskellige dansetrin.

Irene Holm er ved at blive gammel, men vil ikke indse det. (Eks. Hun har gigt, men binder lommetørklæder omkring hendes håndled, fordi hun ikke vil være gammel og svag)
Hun har forspildt sin tid på at tænke tilbage til hendes tid på balletskolen i stedet for at leve i nutiden.

Miljø:
Irene Holm har lejet et værelse hos smeden, hvor hun bor. Værelset er meget lille, men der er stadig plads til, at Irene kan øve på hendes dansetrin. I værelset er der en kommode, en seng og en stol, så der er kun lige de nødvendige ting.

Genre:
Historien er en novelle, da den ikke er så lang, indeholder få personer, og har en enstrenget handling.

Tema:
Et tema i historien kunne være drømme og virkelighed, fordi Irene bruger meget tid på at tænke tilbage på dengang, hun dansede i Det Kongelige Teater i stedet for at leve i nuet. Hun skal lære at kende forskel på drømme og virkelighed.

Opgavespørgsmål:

1) Giv afsnittene overskrifter:
Afsnit 1: Irene ankommer til provinsbyen
Afsnit 2: Danseundervisning
Afsnit 3: Afdansningsballet

2) Hvordan skal slutningen på afdansningsballet forstås?
Til afslutningsballet vil folk gerne have Irene til at danse en solodans, men det ender med, at hun falder, og alle griner ad hende. Hun bliver rigtig ked af det, og pakker hendes ting næste morgen, og flytter et nyt sted hen, hvor hun kan starte forfra.

3) Fortællerteknik, fortællersynsvinkel og impressionistiske træk:
Herman Bang bruger en speciel fortællerteknik, som er inspireret af impressionismen, for at få historien til at virke virkelig. Han bruger scenisk fremstilling, hvilket betyder, at man er som en tilskuer. Det er som om, at man kan se personerne, men at man ikke er inden i dem.
Man lærer personerne at kende gennem deres handlinger og replikker (replikindividualismen), og så er den meget detaljeret og beskrivende.
Historien bliver fortalt i 3. Person, men fortælleren er en tilbagetrukket beskuer.

Novelleanalyse – den sidste balkjole

Af Eva Erenbjerg

Titel: Den sidste balkjole

Forfatter: Herman Bang

Udgivelsesår: 1887

Handling:

Den sidste balkjole handler om en enkefrue og hendes to døtre, Emma og Antonie.
Antonie, som er den yngste datter, venter på at der endelig skal være bal igen, og sidder derfor og syr sin kjole. Sidste bal var fra 8-10 år siden, men tiden er gået så hurtigt, og derfor har moren og hendes to døtre ikke mærket at det er så lang tid siden, og at de bare har spildt deres år.

De flyttede ind i huset for 26 år siden, hvor der ikke rigtig er sket noget siden. Hvert eneste år sker der det samme igen og igen. Når det er forår planter de blomster, når det er sommer plukker de rønnebær, om efteråret er det ret kedeligt, fordi der er dårligt vejr, og når det er vinter er det jul. Og sådan går det år efter år.
En dag fortæller præstefruen, at hendes søn Otto er blevet forlovet. Det bliver Emma meget ked af, og derfor har hun nok haft et hemmeligt forhold med Otto.
Efter Otto er blevet forlovet, drejer alt sig om lillesøsteren, Antonie. Moren giver hende al opmærksomheden, fordi Antonie stadig kan nå at blive gift, og det er for sent for Emma.

Antonies balkjole er nu færdig, og hun venter bare på at præstefruen kommer og invitere hende med til ballet. Og to dage før ballet kommer hun endelig. Men Antonie finder ud af, at hun kun skal med til ballet som tilskuer. Hun er for gammel til at danse og til at være en del af ballet. Hun har spildt alle de år på at vente på det perfekte bal, og nu er hendes ungdom forbi.

(Det der er skrevet i kursiv er flashbackJ)

Personkarakteristik:
-Emma er Antonies storesøster, og hun er 34 år. Hun har haft et hemmeligt forhold med Otto, og da han bliver forlovet med en anden, bliver Emma glemt. Hun kan ikke nå at få en mand, og derfor bliver der kun tænkt på hendes lillesøster.
Derefter vil Emma tage ud og arbejde som husbestyrerinde eller lærerinde for mindre børn, da hun jo ikke har en mand til at forsørge hende.

-Antonie er Emmas lillesøster, og hun er 30 år. Hun er ”den lille”, og da hun stadig kan nå at få en mand, drejer alt sig om hende. Men da der er gået en del år, bliver hun inviteret til et længeventet bal. Men kun som tilskuer. Hun har ikke gjort noget i alle de år, hvilket jeg tror, at hun fortryder. Hendes ungdom er forbi.

Miljø:
Familien bor på en gård, der ligger i Danmark ude på landet. Der er ikke mange mennesker, der bor derude, og derfor ved man, at det er en lille by.

Genre:
Den sidste balkjole er en novelle. Historien er ikke så lang, der er ikke så mange personer med og så starter den i in medias res, og alle de ting er træk som noveller skal indeholde.

Tema:

Ulykkelig kærlighed er et stort tema i denne historie. Begge døtre prøver at finde en mand og finde kærligheden, men det lykkes ikke. Emma har også været forelsket i Otto, men han bliver gift med en anden, og hun var derfor ulykkeligt forelsket.

Komposition:
Den starter i in medias res, fordi man bare kommer direkte ind i historien. Så har den også et langt flashback, hvor man ser tilbage på, hvordan Emma og Antonie har haft det i de sidste mange år.

Kvindesyn:
I det moderne gennembrud, som var den tid den sidste balkjole blev skrevet i, skulle alle kvinder gerne finde en mand, så han kunne forsørge hende. Dengang var det nemlig ikke kvinderne der arbejdede. De skulle være hjemmegående, men hvis de ikke havde en mand, blev de jo nød til at arbejde. Kvinder kunne typisk ikke arbejde de bedste steder, da arbejde var noget mændene tog sig af.
Eks: Men Emma ville ”tage ud” … som husbestyrerinde eller som lærerinde for mindre børn (man behøver jo ikke at kunne så meget for at lære sådant småt kræ at stave og tabellen)