Af Eva Erenbjerg
Titel: Den sidste balkjole
Titel: Den sidste balkjole
Forfatter: Herman Bang
Udgivelsesår: 1887
Udgivelsesår: 1887
Handling:
Den sidste balkjole
handler om en enkefrue og hendes to døtre, Emma og Antonie.
Antonie, som er den yngste datter, venter på at der endelig skal være bal igen, og sidder derfor og syr sin kjole. Sidste bal var fra 8-10 år siden, men tiden er gået så hurtigt, og derfor har moren og hendes to døtre ikke mærket at det er så lang tid siden, og at de bare har spildt deres år.
De flyttede ind i huset for 26 år siden, hvor der ikke rigtig er sket noget siden. Hvert eneste år sker der det samme igen og igen. Når det er forår planter de blomster, når det er sommer plukker de rønnebær, om efteråret er det ret kedeligt, fordi der er dårligt vejr, og når det er vinter er det jul. Og sådan går det år efter år.
En dag fortæller præstefruen, at hendes søn Otto er blevet forlovet. Det bliver Emma meget ked af, og derfor har hun nok haft et hemmeligt forhold med Otto.
Efter Otto er blevet forlovet, drejer alt sig om lillesøsteren, Antonie. Moren giver hende al opmærksomheden, fordi Antonie stadig kan nå at blive gift, og det er for sent for Emma.
Antonies balkjole er nu færdig, og hun venter bare på at præstefruen kommer og invitere hende med til ballet. Og to dage før ballet kommer hun endelig. Men Antonie finder ud af, at hun kun skal med til ballet som tilskuer. Hun er for gammel til at danse og til at være en del af ballet. Hun har spildt alle de år på at vente på det perfekte bal, og nu er hendes ungdom forbi.
(Det der er skrevet i kursiv er flashbackJ)
Antonie, som er den yngste datter, venter på at der endelig skal være bal igen, og sidder derfor og syr sin kjole. Sidste bal var fra 8-10 år siden, men tiden er gået så hurtigt, og derfor har moren og hendes to døtre ikke mærket at det er så lang tid siden, og at de bare har spildt deres år.
De flyttede ind i huset for 26 år siden, hvor der ikke rigtig er sket noget siden. Hvert eneste år sker der det samme igen og igen. Når det er forår planter de blomster, når det er sommer plukker de rønnebær, om efteråret er det ret kedeligt, fordi der er dårligt vejr, og når det er vinter er det jul. Og sådan går det år efter år.
En dag fortæller præstefruen, at hendes søn Otto er blevet forlovet. Det bliver Emma meget ked af, og derfor har hun nok haft et hemmeligt forhold med Otto.
Efter Otto er blevet forlovet, drejer alt sig om lillesøsteren, Antonie. Moren giver hende al opmærksomheden, fordi Antonie stadig kan nå at blive gift, og det er for sent for Emma.
Antonies balkjole er nu færdig, og hun venter bare på at præstefruen kommer og invitere hende med til ballet. Og to dage før ballet kommer hun endelig. Men Antonie finder ud af, at hun kun skal med til ballet som tilskuer. Hun er for gammel til at danse og til at være en del af ballet. Hun har spildt alle de år på at vente på det perfekte bal, og nu er hendes ungdom forbi.
(Det der er skrevet i kursiv er flashbackJ)
Personkarakteristik:
-Emma er Antonies storesøster, og hun er 34 år. Hun har haft et hemmeligt forhold med Otto, og da han bliver forlovet med en anden, bliver Emma glemt. Hun kan ikke nå at få en mand, og derfor bliver der kun tænkt på hendes lillesøster.
Derefter vil Emma tage ud og arbejde som husbestyrerinde eller lærerinde for mindre børn, da hun jo ikke har en mand til at forsørge hende.
-Emma er Antonies storesøster, og hun er 34 år. Hun har haft et hemmeligt forhold med Otto, og da han bliver forlovet med en anden, bliver Emma glemt. Hun kan ikke nå at få en mand, og derfor bliver der kun tænkt på hendes lillesøster.
Derefter vil Emma tage ud og arbejde som husbestyrerinde eller lærerinde for mindre børn, da hun jo ikke har en mand til at forsørge hende.
-Antonie er Emmas
lillesøster, og hun er 30 år. Hun er ”den lille”, og da hun stadig kan nå at få
en mand, drejer alt sig om hende. Men da der er gået en del år, bliver hun
inviteret til et længeventet bal. Men kun som tilskuer. Hun har ikke gjort
noget i alle de år, hvilket jeg tror, at hun fortryder. Hendes ungdom er forbi.
Miljø:
Familien bor på en gård, der ligger i Danmark ude på landet. Der er ikke mange mennesker, der bor derude, og derfor ved man, at det er en lille by.
Familien bor på en gård, der ligger i Danmark ude på landet. Der er ikke mange mennesker, der bor derude, og derfor ved man, at det er en lille by.
Genre:
Den sidste balkjole er en novelle. Historien er ikke så lang, der er ikke så mange personer med og så starter den i in medias res, og alle de ting er træk som noveller skal indeholde.
Den sidste balkjole er en novelle. Historien er ikke så lang, der er ikke så mange personer med og så starter den i in medias res, og alle de ting er træk som noveller skal indeholde.
Tema:
Ulykkelig kærlighed er et
stort tema i denne historie. Begge døtre prøver at finde en mand og finde
kærligheden, men det lykkes ikke. Emma har også været forelsket i Otto, men han
bliver gift med en anden, og hun var derfor ulykkeligt forelsket.
Komposition:
Den starter i in medias res, fordi man bare kommer direkte ind i historien. Så har den også et langt flashback, hvor man ser tilbage på, hvordan Emma og Antonie har haft det i de sidste mange år.
Den starter i in medias res, fordi man bare kommer direkte ind i historien. Så har den også et langt flashback, hvor man ser tilbage på, hvordan Emma og Antonie har haft det i de sidste mange år.
Kvindesyn:
I det moderne gennembrud, som var den tid den sidste balkjole blev skrevet i, skulle alle kvinder gerne finde en mand, så han kunne forsørge hende. Dengang var det nemlig ikke kvinderne der arbejdede. De skulle være hjemmegående, men hvis de ikke havde en mand, blev de jo nød til at arbejde. Kvinder kunne typisk ikke arbejde de bedste steder, da arbejde var noget mændene tog sig af.
Eks: Men Emma ville ”tage ud” … som husbestyrerinde eller som lærerinde for mindre børn (man behøver jo ikke at kunne så meget for at lære sådant småt kræ at stave og tabellen)
I det moderne gennembrud, som var den tid den sidste balkjole blev skrevet i, skulle alle kvinder gerne finde en mand, så han kunne forsørge hende. Dengang var det nemlig ikke kvinderne der arbejdede. De skulle være hjemmegående, men hvis de ikke havde en mand, blev de jo nød til at arbejde. Kvinder kunne typisk ikke arbejde de bedste steder, da arbejde var noget mændene tog sig af.
Eks: Men Emma ville ”tage ud” … som husbestyrerinde eller som lærerinde for mindre børn (man behøver jo ikke at kunne så meget for at lære sådant småt kræ at stave og tabellen)
